Ny billig igus slæde til buet skinne, fremstillet af genanvendt højtydende plast

januar 25, 2024

drylin econ startserien til enkle justerings- og positioneringsopgaver reducerer omkostningerne med omkring 80 %

De nye polymerslæder fra drylin® econ serien kan endda køre om hjørner. De koster ikke bare 80 % mindre, men er også bæredygtige takket være plastgranulat. (Kilde: igus GmbH)

drylin econ startserien til enkle justerings- og positioneringsopgaver reducerer omkostningerne med omkring 80 %

De nye polymerslæder fra igus drylin econ serien er sprøjtestøbt af regranuleret højtydende plast og derfor meget økonomiske og bæredygtige, og gør justerings- og positioneringsopgaver enkle. De koster mindre end 20 % af, hvad deres modstykker i fræset aluminium gør. Takket være de bevægelige lejer kan de endda klare sving på buede aluminiumsskinner uden problemer.

Placering af en bevægelig skærm til reklame i en skobutik. Justering af en griber, der transporterer slik i en salgsautomat. Til sådanne opgaver er lineære føringer baseret på recirkulerende kugleleje, der kører på slæder og skinner af stål, ofte overdimensioneret. Ingeniører betaler for mekaniske specifikationer, som de ikke har brug for. I tider med flere kriser, fra stigende energiomkostninger til forstyrrede forsyningskæder og inflation, finder mange virksomheder det vigtigere end nogensinde at reducere omkostningerne. “Vi har derfor tilføjet en ny, meget økonomisk startserie kaldet drylin econ til vores sortiment af lineære føringer,” siger Michael Hornung, produktchef for drylin lineær- og drevteknologi hos igus®. “Den er ideel til enkle justerings- og positioneringsopgaver – også i buer.”

Omkostningerne til lineære slæder reduceret med omkring 80 %

Den nye drylin econ serie er et prisbilligt alternativ til den tidligere lineære føring i igus drylin-serien. Hemmeligheden bag de lavere omkostninger: Slæderne er ikke fræset ud af stål eller aluminium, men sprøjtestøbt af højtydende plast. “Denne mindre tidskrævende højvolumenproduktion i én støbning reducerer omkostningerne for en lineær slæde i størrelse 0630 fra 112 til 21 euro, så ingeniører sparer mere end 80 %,” siger Hornung. Og drylin econ driften er også økonomisk, da der ikke er behov for vedligeholdelse. Det skyldes, at mikroskopiske faste smøremidler er integreret i den højtydende plast i bøsningerne, som slæden bevæger sig over på skinnen. I modsætning til klassiske rullelejer tillader de tørdrift uden ekstra smørearbejde. Derfor reducerer brugerne vedligeholdelsestid og materialeomkostninger. Disse fordele gør produkter, der bruger den lineære føring, mere økonomiske og attraktive. Sidst, men ikke mindst, er systemet usædvanligt let. “drylin econ bruger plast og aluminium, så den er egnet til mange letvægtskonstruktioner,” siger Hornung.

Slæden læner sig elegant ind i kurver på bevægelige sfæriske kugler

drylin econ tillader endda bevægelse rundt i sving. igus producerer både lige og buede versioner af den lineære skinne i anodiseret aluminium, der giver mulighed for konveks og konkav buet føring og bevægelse i kvarte, halve og hele cirkler. Polymerlejerne til slæden til buet skinne tilpasser sig skinnegeometrien med bevægelige sfæriske kugler. “Selv i sving er bevægelserne jævne, lydsvage og uden rystelser,” siger Hornung. “Dette er især vigtigt for salgsautomater, som drikkevareautomater i en hotellobby, der er opstillet offentligt og beregnet til at fungere så ubemærket som muligt.”

Slæder fremstillet af produktionsaffald fra sprøjtestøbning

Men de nye slæder fra drylin econ serien er ikke kun økonomiske i drift og billige, men også bæredygtige. Til sprøjtestøbning bruger igus et regranulat, der hedder iglidur ECO P, som udelukkende er fremstillet af produktionsaffald fra sprøjtestøbning, herunder støberester og defekte dele. “Genbrug forhindrer, at plasten bliver brændt,” siger Hornung. “I stedet granulerer vi det og fører det ind i den ressourcebesparende, miljøvenlige cirkulære økonomi.”

Filename: PM5523-1.jpg

Filename: PM5523-DK.docx

Filename: PM5523-DK.pdf

Nøgleord til artiklen